Bureau-1

29. juni 2010

Mobilt taletidskort

Markedet for mobil taletidskort er ved at komme i fuld sving igen efter, at det har ligget lidt stille. Det er især online optankning af taletid, der har skæppet godt i kassen hos teleselskaber som Telia, TDC, M1 osv.

Det er især det unge segment der driver efterspørgslen på mobil telefoner og taletidskort. Det er fordi, at de unge så selv er helt herrer over regningen, da de ikke er låst fast i et abonnement, som kan løbe løbsk, hvis de taler og sms’er for meget.

18. juni 2010

Faldende annonceomsætning i 2009

Gemt under: bureau 1 — admin @ 08:18

Dansk Oplagskontrol’s Reklameforbrugsundersøgelse for 2009 tegner et billede med nedgang i annonceomsætningen praktisk talt indenfor alle kanaler i mediebranchen.

Det samlede fald i annonceomsætningen var på ca. DKK 2 milliarder, som svarer til 15 procent.

Magasiner blev hårdest ramt på omsætningen med et fald på 30 % dernæst blev fagblade, tidsskrifter og dagblade ramt med en nedgang på 25 % Lokale ugeaviser og tv-reklamer blev kun ramt med 16 %.

Kun online annoncering steg med 3,6 %.

Det medfører at internettet nu står for en fjerdedel af den samlede annoncering.

8. juni 2010

Online marketing bliver større i Danmark

Gemt under: bureau 1 — Tags:, , — Klaus @ 11:52

Nutidens online markedsføring begynder lige netop der, hvor muligheden for et salg begynder.

Hvor det før var papirsannoncer i de lokale aviser, ugeblade, telefon-bøger, landsdækkende aviser mv. de store detailkæder og aktører på markedet brugte, så er meget af markedet flyttet til online marketing og reklame.

Dermed ikke sagt, at der ikke stadig bruges helt enorme ressurser på almindeligt postomdelt reklame-materiale rettet mod hele familien Danmark, især på branding-siden, kan de stadig gavne en hel del. Der er stadig også godt salg i tv-reklamer.

Mønsteret er dog ved at ændre sig fremover, hvor Internettet bliver mere og mere brugt af alle danskere i alle aldersgrupper. Der gives mere gas på Internet markedsføring når strategierne lægges i virksomhederne.

Det kræver synlighed og tilstedeværelse på søge-maskinerne.

Bureau 1 er din kilde til nyheder på nettet

Gemt under: bureau 1 — Tags:, — Klaus @ 09:23

Her finder du de bedste nyheder, forbruger-tips og spare-råd. Bureau-1 har altid fingeren på pulsen.

Minilån på nettet

Der er sprunget mange nye lånemuligheder frem på nettet med den populære betegnelse minilån som alternativ til bankerne. Nogle af dem er L’easy lån, Pengeautomaten, DER lån, Ekspres Bank osv.

Hvad skal du vide før du låner på nettet?

Hvad er ÅOP og hvorfor er begrebet nyttigt? (Årlige Omkostninger i Procent)

ÅOP er prisen, du betaler for dit lån.

ÅOP er alle de omkostninger, som er forbundet med lånet (alle renter og gebyrer).

Det er derfor ÅOP (ikke renten), som du skal sammenligne på forskellige lånetilbud.

Hvad er RKI (Ribers Kredit Information)

RKI er DK’s mest omfattende register over dårlige betalere. Registeret bruges ofte af butikker, virksomheder, pengeinstitutter osv., når de skal vurdere om de vil give dig kredit. Alle virksomheder, som betaler til RKI kan indberette dårlige betalere, hvis gælden er over 200 kr. og dokumenteret.

Hvis du bliver registreret i RKI, så vil det være meget svært for dig at optage lån eller få kredit fremover. Du bliver selvfølgelig slettet fra RKI, når du betaler din gæld.

Læs mere om minilån på nettet her.

Fagforeninger og A-kasser

Er du medlem af en fagforeninger og en A-kasse? Og hvad er det?

Fagforeninger er foreninger, der har til formål at repræsentere lønmodtagernes interesser overfor arbejdsgiverne.

Mange af de danske fagforeninger har fokus på en bestemt type af erhverv, som f.eks. ufaglærte eller funktionærer. Men især i nyere tid er der etableret mange tværfaglige fagforeninger, som har medlemmer på tværs af mange forskellige erhverv eller optager medlemmer fra alle erhverv.

Mange af de gamle fagforeninger og a-kasser er også åbnet op og er blevet til tværfaglige fagforeninger eller a-kasser.

Nogle af de vigtigste interesser, som din fagforening varetager på dine vegne som medlem er:

  • forhandling af faglige overenskomster og løn.
  • Gratis juridisk rådgivning i forbindelse med f.eks. uberettiget afskedigelse.
  • Opsyn med arbejdsvikår, arbejdsmiljø og andet.

Du skal betale et gebyr for at være medlem af en fagforening, og der er som regel stor forskel på størrelsen af gebyret alt efter hvilken fagforening du vælger at melde dig ind i. Du kan få skattefradrag for 1/3 af medlemsgebyret.

En A-kasse varetager modsat fagforeninger ikke specielle politiske interesser og giver ikke altid men nogle gange juridisk assistance og kører arbejdsrelaterede retssager for medlemmerne.

Medlemsskab af en A-kasse giver ret til dagpenge, hvis du bliver ledig, og dagpenge-satsen er væsentligt højere end hvad du ville kunne få i kontanthjælp. I en A-kasse har du typisk også mulighed for at tegne en lønsikring, som giver dig ret til et endnu højere beløb i dagpenge, hvis du bliver ledig.

Du kan også kun spare op til efterløn, hvis du er medlem af en A-kasse. Sparer du allerede op til efterløn kan du tage din anciennitet og opsparing med fra en a-kasse til en anden a-kasse, hvis du skifter a-kasse.

Læs mere information og se en oversigt over de billigste a-kasser og fagforeninger her.

Medarbejderbredbånd

Med indførelsen af multimedieskatten i 2010 kom der nye regler, som du som arbejdstager eller arbejdsgiver skal forholde dig til. Her kan du se, om du skal betale den nye multimedieskat. Du kan også finde en gennemgang af reglerne på billig bredbånd her.

Din arbejdsgiver har pligt til at opkræve multimedieskatten. Det skal fremgå af din lønseddel, om din arbejdsgiver har indberettet, at du råder over arbejdsgiverbetalte multimedier f.eks. bredbånd, mobilt bredbånd eller mobil-telefon.

Såfremt dette er tilfældet bliver der lagt 250 kr. til din indkomst inden skatten trækkes, hvorefter beløbet bliver trukket ud igen. Herved bliver du med det samme beskattet af 250 kroner.

Såfremt du råder over arbejdsgiverbetalte multimedier, og din arbejdsgiver ikke er opmærksom på det, så har du pligt til at orientere din arbejdsgiver om det.

Har du ikke arbejdsgiverbetalt PC, medarbejderbredbånd, fatnettelefoni eller mobiltelefon stillet til fri rådighed, så skal du ikke betale multimedie-skat.

Der er dog den undtagelse, at hvis du har en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon stillet til din rådighed, som kun benyttes som vagttelefon, så kan du slippe for at betale multimedieskat. Så skal du udfylde en tro- og love-erklæring på, at du ikke bruger telefonen til privat brug overhovedet.

Har du udfyldt en “tro- og love”-erklæring, så må du slet ikke bruge mobil-telefonen til private opkald. Foretager du så meget som et enkelt privat opkald, så skal du beskattes efter reglerne for multimedieskat.

Det er din arbejdsgivers pligt at kontrollere, om du bruger en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon til private opkald bl.a. ved at kigge opkaldslister fra teleselskaberne igennem.

Er det muligt at slippe for multimedieskat ved at efterlade sin mobiltelefon og laptop på arbejdet inden man tager hjem?

Hvis du ikke tager din mobiltelefon eller bærbare computer med hjem, så kan du godt slippe for multimedieskat.

Du kan også forsøge at forhandle dig til en kompensation for den ekstra beskatning fra din arbejdsgiver.

Den nye multimedieskat har ikke været vel modtaget af den danske befolkning, og det ser faktisk ikke ud som om, at andre end politikerne har syntes godt om idéen. Derfor er det med stor forundring, at vi har måttet konstatere indførelsen af den.

Hvis du alligevel skal til at betale multimedieskat fremover kan du lige så godt få fuld valuta for pengene. Se en oversigt over Billig Bredbånd her.

Denne webside kører WordPress